Skriv for at begynde søgning

Branche nyt INDBLIK Seneste nyt Tendens

3.000 butikker har drejet nøglen om

Der er langt imellem de gode nyheder, når antallet af detailbutikker gøres op over en årrække. Finanskrisen har sat sine tydelige spor og kun ganske få steder er der noget at glæde sig over. Det politiske fokus ude i kommunerne har afgørende betydning, og omegnskommuner har en enstående chance, vurderer detailhandelsekspert.

Det er ikke mange uger siden, at Økohytten i Greve holdt åbningsreception og lod gæsterne smage stedets økologiske saft og krumme vegansk kage på gulvet. Økohyttens 58-årige indehaver, Michael Hansen, er ikke den eneste der vover springet med at åbne butik i kommunen.

Greve er en af de ganske få kommuner, der i løbet af otte år har oplevet en stigning i antallet af butikker. 14 flere butikker er det blevet til fra 2008 til 2016 ifølge tal fra Danmarks Statistik, som Dansk Erhverv har samlet.

Tæt på, i Vallensbæk, finder man den største procentvise stigning på 23 pct., omregnet til syv butikker og længere nordpå i Herlev er 17 nye butikker kommet til.

Men ellers er der langs mellem de gode nyheder. Værst ser det ud på Lolland, hvor lollikerne skal køre længere efter handlemuligheder efter lukning af 78 butikker i samme periode.

»Der sker store ændringer i detailhandlens Danmarkskort i disse år. Det hænger sammen med, at danskerne i stigende grad søger mod de større byer, og det er helt naturligt, at butikkerne følger med. Omvendt er det så også typisk sådan, at butikkerne så lukker dér, hvor folk flytter fra,« siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv.

3.034 butikker er forsvundet

På landsplan er 3.034 butikker forsvundet på de otte år og det svarer til en nedgang på 10,6 pct. Nedgangen, der i særlig grad slog igennem under finanskrisen, tegner sig i alle landets kommuner med undtagelse af de tre nævnte samt Tårnby, Rødovre og Fanø.

Analysen understreger, at der ikke nødvendigvis handles mindre, men at handlen har skiftet karakter. Tendensen er, at mere handel er samlet i større varehuse, mens de mindre kiosker og købmand i stort omfang har drejet nøglen om.

Spørgsmålet er, hvad man lokalt kan gøre for at præge udviklingen ude i kommunerne.

Centre skubber på

Fremgangen for detailhandlen i Greve hænger blandt andet sammen med, at indkøbscentret Waves har udvidet til dobbelt størrelse siden indvielsen af den første tilbygning i 2009, forklarer Greves erhvervs- og turistchef Tina Charlotte Koeffoed.

»Vi ser centret som et regionalt handelscentrum. Centret har i de seneste år oplevet en stor kundefremgang og trækker handlende til fra Københavns Vestegn og det øvrige Østsjælland. Waves fremgang har en positiv afsmittende effekt på handlen i hele kommunen. Også Greves ideelle beliggenhed tæt ved motorvejen, København og det øvrige Sjælland, betyder, at de lokale dagligvareforretninger tiltrækker både lokale borgere og pendlere på vej til og fra arbejde,« forklarer hun i en mail.

I Herlev har man arbejdet på at fremme en ganske bestemt udvikling i kommunen, forklarer borgmester Thomas Gyldal Petersen.

»I 2011, da finanskrisen buldrede og også ramte Herlev med stigende ledighed og samtidig pressede den kommunale økonomi, blev der truffet en politisk beslutning om at bygge Herlev stærkere. Vi skulle have flere boliger til flere borgere og fokus på at tiltrække flere erhvervsdrivende og skabe flere lokale arbejdspladser. Vi er lykkedes, men vi har også knoklet for det. En hel afgørende faktor i denne udvikling var, da BIG Shopping Center kom til Herlev. Det var en investering i milliardstørrelse, nok den allerstørste i Herlevs historie, som et flertal i kommunalbestyrelsen stemte for, så vi kunne bane vej for flere lokale arbejdspladser og sætte Herlev på danmarkskortet som en central handelsby,« siger han og fortsætter:

»Vi er allerede i fuld gang med den videre byudvikling. I øjeblikket arbejdes der med lokalplanerne for vores bymidte, som både fornyes totalt og udvides. Det er en helt bevidst strategi, at vi fra kommunal side forsøger at bidrage med aktiviteter, der i sidste ende er med til at skabe en bymidte med et succesfuldt detailhandelscenter, som bliver herlevborgernes foretrukne indkøbssted,« skriver han til avisen.

Politisk fokus er nødvendigt

Og det er i høj grad et politisk fokus, der skal til for at fremme detailhandlen lokalt, mener detailhandelsekspert, Bruno Christensen. Detailhandlen kan mange steder ikke selv løfte opgaven.

»De steder, hvor detailisterne ikke selv kan finde ud af det, og det er svært mange steder, må politikerne vurdere, om det ikke er tid til, at de skal gå ind i det. De har en interesse i at bevare bymidten og livskvaliteten for borgerne. Der skal politisk tages initiativ til at samle detailhandlen og borgerne om værdien af at handle i byens butikker. Det er i virksligheden dér den store udfordring ligger: at skabe et fællesskab og betragte byens butikker som en kampenhed, der sikrer at kunderne fortsat vil handle i gaden i omrdået. De tanker har ikke vundet frem endnu, for det er overladt til detailhandlen selv at finde ud af det. Og det kan de ikke, blandt på grund af deres økonomiske forhold og fordi nogle er aktive på nettet og vil satse på begge heste, hvilket i sidste ende risikerer at gå ud over den fysiske butik,« siger han.

»De steder, hvor detailisterne ikke selv kan finde ud af det, og det er svært mange steder, må politikerne vurdere, om det ikke er tid til, at de skal gå ind i det,« siger Bruno Christensen. PR-foto

Bruno Christensen vurderer, at omegnskommunerne har enestående muligheder for at beholde handlen lokalt i takt med at København gør en ihærdig politisk indsats for at undgå biler i bymidten .

»Det bliver vanskeligere og vanskeligere at komme ind til København og det er dyrt at parkere, så der er behov for lokale indkøbssteder med et vareudvalg, der ligner det man kan opleve inde i byen, og som gør, at det bare er nemmere at handle lokalt, som vi ser det for eksempel i Herlev og i Rødovre.«

Af Jeanette Hougaard Gram

erhverv.redaktion@minby.dk

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *