Skriv for at begynde søgning

Byggeri og Byudvikling INDBLIK Seneste nyt

Arkitekter kigger mod syd og mod nord

Arkitekterne Claus Gröning og Mads H. Lund der har tegnet med i Sydhavnen og Nordhavnen, kigger sig over skulderen og uddyber forskellighederne i københavnernes nye boligområder

Claus Gröning ErhvervKBH

Claus Gröning
Gröning Arkitekter

Hvad er det for en udvikling du har set i København de seneste 10 år?
»Jeg ser mere end noget andet en økonomisk vækst. Der er kommet penge til København efter sidste krise, og det ser vi også på grundpriserne, som igen er

Mads H. Lund
KHS Arkitekter

Hvad er det for en udvikling du har set i København de seneste 10 år?
»Jeg oplever, at man bliver stærkere og stærkere til at lave helhedsplaner for de forskellige områder. De erfaringer, man har fra Kalvebod Brygge og Ørestaden, har man trukket med sig

Mads H Lund ErhvervKBH

oppe i et afsindigt niveau, hvilket burde tænde alle røde alarmklokker. Set med byplanlæggerens øjne, ser jeg en by, der er i gang med at forandre sin anatomi. Jeg ser en by, der før var skilt ad med en havn med frihandelsområder og lukkede industriområder til at være en by, hvor vi laver flere og flere broer og flere og flere aktiviteter. Måske er havnen i dag lykkedes i et omfang, vi slet ikke kunne forestille os. Man bader, man drikker kaffe, man drikker sig fuld, man finder en kæreste og man bliver skilt nede i
havnen. I store træk foregår alt i havnen i dag.

Vi er ved at gå fra en storby til at være en metropol og det vil i sagens natur betyde, at København får flere betydningsfulde centre, som er meningsdannende og identitetsskabende for det område, de ligger i og som har sin egen energi og forskellig karakter. I dag er du jo ikke i tvivl, om du befinder dig på Vesterbro eller Nørrebro. På samme måde med Sluseholmen, der er på størrelse med Vesterbro — her vil du også få et område, der igen er fuldstændig anderledes.«

Hvordan synes du København lykkes med udbygningen og fortætningen?
»Københavns Kommune skal samarbejde med private investorer i den social-liberale kontekst som det 21. århundrede er i. Der er private penge på kogepladen, og de driver primært boligudviklingen, så med de forudsætninger der er, når vi ikke arbejder i en planøkonomi, synes jeg faktisk, at de og vi klarer det rigtig godt.

Som jeg ser det, konkurrerer vi med byer som Stockholm, Hamborg og andre om at gøre os bemærkede overfor turister og investorer. Men vi skulle hellere konkurrere på den nærhed, der gør københavnerne glade og det, der får en by til at virke. Man har for travlt med at lave flere og flere værtshuse og hoteller og flere og flere turistting – men hvor bliver byen af? Vi ender med at besøge et spejlbillede af byen – det er jo et tivoliland, vi laver efterhånden – det skal vi passe på med. Politikerne er også sat i verden for at varetage byens interesse.«

Hvad er det særlige ved Sydhavnen?
»Det særlige ved Sydhavnens byplan er, at, det er en klassisk byplan med karréstrukturer og grid-system efter amsterdamsk inspiration. Her er meget smalle huse og fine kanaler. Går vi videre mod Teglholmen mod Enghave Brygge, går vi skridtet videre og laver Venedig. Der bliver det huse med to og tre opgange, hvor Amsterdam-delen kun har en trappeopgang. I Enghave Brygge arbejder vi med nogle større gårde, som vi kalder øer, fordi der skal være vand udenom og vi har noget her, der måske er lidt mere festligt. Her bliver stramheden lidt mere ukurant og opløst en lille smule med små havne. Vi har også snævret havnen lidt ind, for at give fornemmelse af at tingene hænger sammen og at det ikke længere er en industrihavn, men en Christianshavns Kanal, vi har flyttet hertil.«

Hvad synes du er det mest vellykkede i Nordhavnen?
»I Nordhavnen er det mere ustruktureret, og det mener jeg på en positiv måde. Jeg synes for eksempel, at p-huset (P-huset Lüders med konditag, red.) tegner rigtig godt. Jeg var lidt chokeret, da jeg så det første gang, men her er det lykkedes at få det aktiveret med faciliteter til bevægelse på toppen. Pludselig får p-huset almenvellets interesse, når folk uden bil pludseligt begynder at komme i p-huset.«

Hvilken bygning i København ville du gerne have tegnet?
»Jeg vil allerhelst lave boliger. Jeg synes, at boliger er det fineste måleinstrument på et samfunds selvforståelse. Hvordan er det, vi vælger at bo? Når vi graver ud om 500 år, vil man altså stadig kigge på, hvordan folk boede. Det fortæller meget mere om det her samfund end en stor svømmehal. Men jo – jeg ville da gerne have bygget Axel Towers. Det synes jeg er flot og virkelig begavet lavet.«

og særligt til Nordhavn. Jeg synes, at de planer man har nu for København, virker ekstremt lovende. Udviklingen i byen er gået fra at have stået ret stille til at vækste enormt meget, og det kræver nogle overordnede byplaner. Her er København altså ret langt fremme i forhold til mange byer. Vi er faktisk ret gode til den del, synes jeg. Så jeg er virkelig optimist på fremtidens vegne.

Når der er private interesser involveret i byggeriet, kan byen ikke længere helt styre den fulde udvikling. Tendensen er, at vi ser en ekstrem fortætning. Vi ser i de nye byområder et ønske om hele tiden at forøge bebyggelsesprocenten på den enkelte matrikel.«

Hvad er det særlige ved Nordhavn?
»Den adskiller sig ved især at være en bydel på de cyklende, de gående og den kollektive trafiks præmisser. Det vil samtidig sige, at man får en meget større tæthed i gadebilledet derude, og man har en meget større blanding mellem det kommercielle og boligaktiviteterne. Du vil i Nordhavnen opleve butikker i stueetager og boliger ovenpå, hvor man i Sydhavnen har lavet nogle store erhvervscentre og holmeøer, som næsten er blottet for butikker.

I Nordhavnen oplever man mere at være en forlængelse af København, og her har man også valgt at bevare flere kulturbygninger. I Sydhavnen er der røget mange kulturværk, som har stået i vejen for en effektiv plan, og de kulturspor i byen er vanvittig vigtige, for man er nødt til at binde et område op på en historik.«

Hvad synes du er det mest vellykkede i Sydhavnen?
Jeg har det meget ambivalent med Sluseholmen, for jeg har svært ved et byggeri, som er så uærligt som det i virkeligheden er. Bag Sluseholmene har du ét stort byggeprincip for det hele, hvor man så har klasket forskellige facader på, og det svarer jo til at smide kulisser op på dit hus for at gøre det hyggeligt.

Man kan argumentere for, at det er uærligt, men man kan også argumentere for, at det er præmissen for at arkitektur kan få byrummene til at fungere, for jeg synes ikke man kan diskutere, at Sluseholmen fungerer når man besøger området. Der oplever man en tilstræbning efter den by, vi godt kan lide. Jeg synes især godt om mødet mellem den gamle bådehavn i syd og Sluseholmen. Der har du en historisk kontekst, som er bevaret. Fordi der
er så stor variation i Sluseholmen, bliver mikset mellem bygninger og by derude utroligt vellykket. Overordnet synes jeg, at Sluseholmen er vellykket på dens egen præmis – at her var én grundejer, som havde hele klodsen, der skulle gøres til en interessant bydel.

På de nyeste holme, Frederiksholm og Engholmene kan man godt fornemme, at der har været et begrænset antal arkitekter inde over. Her er ikke den sammen variation i facadeudtryk. Til gengæld har man arbejdet betydeligt mere og bedre med byrummet.«

Hvilken bygning i København ville du gerne have tegnet?
»Det må være Skuespilhuset. Placeringen, programmet og det med at lave en kulturbygning til københavnerne midt i havnen – det er tæt på at være en drømmeopgave for en arkitekt.«

Claus Gröning, Gröning Arkitekter ApS ErhvervKBH

Claus Gröning, Gröning Arkitekter ApS

Claus Gröning er arkitekt, byplanlægger og boligøkonom. Han stiftede tegnestuen Gröning Arkitekter i 1990 og har været med til at sætte sit præg på en betydelig del af København. Tegnestuen har blandt andet været byplanlægger på dele af Sluseholmen og Enghave Brygge i Sydhavnen samt hele Irma-byen i Rødovre og står bag en lang række byggeprojekter i blandt andet Sydhavnen og Amager Strandpark.

ErhvervKBH Mads H. Lund, KHS Arkitekter A/S

Mads H. Lund, KHS Arkitekter A/S

Mads H. Lund er arkitekt, partner og kreativ chef i KHS Arkitekter A/S. Tegnestuen står sammen med Dorte Mandrup Arkitekter bag opførelsen af det almene boligbyggeri Orienten i Nordhavn og blandt andet en omdannelse af Mjølnerparken.

KHS Arkitekter A/S har senest vundet konkurrencen om Cirkelbuen i Ullerød ved Hillerød for Ikano Bolig.

København udvikler sig i bølger

/ De seneste 300-400 år er Københavns udvikling sket i bølger – nogle større end andre. Bølgeslagene kom først i form af den hollandsk inspirerede planlægning af Christianshavn til købmænd og sømænd, til den eksklusive Frederiksstad, hvor kongen ønskede at have adelen tæt på i palæerne – til den industrielle periode, der krævede arbejdere og affødte Nørrebro og Vesterbro til dem og Østerbro til mellemklassens funktionærer.

/ Affolkning og økonomisk afmatning fik omkring 1990 Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune til at skubbe på den næste store bølge. Privatiseringen af Københavns Havn og dens hidtil utilgængelige arealer førte til anlæg af Sydhavnen og Nordhavnen tilegnet boligbyggeri og midterhavnen til kulturelle formål.

/ I Sydhavnen er udviklingen realiseret i store ryk på store arealer af storinvestorer og med høj bygge- procent. Sydhavnen minder i sin stramme byplan- lægning om Frederiksstaden, mens byudviklingen i Nordhavn mere er udviklet som enkeltstående matrikler og i sin opbygning er mere ustruktureret som Middelalderbyen. Her er det bygninger, der definerer områdets karakter og infrastruktur – ikke omvendt. »Sydhavnen er en lancier, mens Nordhavnen er mere en fri dans,« siger Claus Gröning.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *