Skriv for at begynde søgning

Ledelse PERSPEKTIV

Atradius-direktør: Aldrig har kreditstyring været vigtigere for danske virksomheder

Af Erik Skovgaard Nielsen, direktør og dansk landechef i Atradius

Når danske virksomheder handler med kunder i ind- og udland, er kredit et enormt vigtigt våben. Virksomhederne har samlet set et stort trecifret milliardbeløb til gode hos deres handelspartnere.

Kreditstyring kommer i stigende grad på dagsordenen i de danske virksomheder som et vigtigt strategisk indsatsområde. Og det er positivt, for det har aldrig været vigtigere.

Udestående varekreditter udgør enorme summer, som potentielt kan lamme tusindvis af danske virksomheder, hvis betalingerne af den ene eller anden grund udebliver. Men det er også en meget vigtig konkurrenceparameter, som danske virksomheder udnytter bedre end de fleste andre lande.

At handle på kredit kan være risikabelt, men det er endnu mere risikabelt at lade være, for så misser man gyldne muligheder for at udvide sin forretning og skabe vækst. Både i forhold til helt nye kunder og de ’gode gamle’ kunder. At tilbyde kredit udgør nemlig en konkurrencefordel i forhold til andre virksomheder, der ikke tilbyder lige så attraktive betalingsvilkår.

Forsikring giver tryghed til en offensiv

Den sårbarhed, der følger med at yde kredit, kan afhjælpes med en kreditforsikring. Hvis en kunde går konkurs, og man derfor ikke kan få betaling for sine varer, kan man få tabet dækket. Den tryghed gør, at man kan tillade sig at skrue op for offensiven på markederne og erobre nye markeder. Det får flere og flere danske virksomheder også øjnene også op for i disse år.

Kreditforsikring lyder måske usexet, men aldrig har det været vigtigere for danske virksomheder i en omverden præget af store og hastige forandringer.

Én ting er selve kreditforsikringen, en anden er den opdaterede betalingsinformation, som erhvervskunderne nu ofte får sammen med deres kreditforsikring. En vigtig ny viden om markeder og muligheder, som gør det muligt at reagere hurtigt.

I Atradius’ database alene har vi i dag opdaterede kreditoplysninger om mange millioner virksomheder i hele verden i ét globalt opdateret system. Teknologien gør, at man lynhurtigt kan få besked, hvis der opstår problemer hos en samhandelspartner, uanset hvor i verden denne måtte befinde sig.

Det bliver altså sværere at gemme sig som dårlig betaler, og det bliver lettere at målrette sin handel mod købere med god betalingshistorik. Denne gennemsigtighed gør det mere sikkert og trygt at handle på tværs af grænser – selv i en tid, hvor verdenshandelen er udfordret af bl.a. Brexit og handelssanktioner.

Derfor er kreditforsikring blevet en vigtig ledelsesmæssig faktor. Var kreditforsikring tidligere isoleret til økonomifunktionen, er strategisk kreditgivning nu for alvor kommet på dagsordenen i direktion og bestyrelse og integreret i salgsområdets værktøjer i anerkendelse af, at god kreditstyring er lig med mersalg og indtjening.

 

Skriv en kommentar