Skriv for at begynde søgning

Branche nyt Branchenyt Portrætter VIRKSOMHEDER

Bella Sky kåret til årets bedste hotel i København

350 branchefolk overværede prisen gå til det fire-stjernede hotel i Ørestaden

Over 350 branchefolk fra den danske rejsebranche var på plads i Cirkusbygningen, da AC Hotel Bella Sky Copenhagen var blandt de 18 vindere ved årets Danish Travel Awards, der blev afholdt for 24. gang af branchemagasinet standby.dk

Prisen for ’Bedste Hotel i København’ gik til Bella Sky foran Tivoli Hotel & Congress Center og Copenhagen Admiral Hotel. Det er anden gang på blot tre år, at det ikoniske københavnerhotel løber med prisen. Sidste års vinder var det fem-stjernede søsterhotel, Copenhagen Marriott Hotel.

BC Hospitality Group A/S, der ejer og driver det fire-stjernede Bella Sky i Ørestad under en franchiseaftale med Marriott, har det seneste års tid investeret over et tocifret millionbeløb i hotellets seneste nyhed, restaurant Sukaiba Copenhagen på 23. etage med en unik udsigt over byen.

Designerhotellet er med sine 23 etager, 811 værelser og 30 mødelokaler et af de største og mest æstetiske hoteller i Norden og tilbyder alt fra unikke mødefaciliteter og fantastiske madoplevelser til afslapning og ren nydelse i den 850 kvadratmeter stor spa – og fitnessafdeling.

Værelserne er indrettet i skandinavisk design og byder på tre restauranter og to barer, heriblandt den anmelderroste restauranter Basalt. lbp

 

 

 

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *