Skriv for at begynde søgning

Seneste nyt

Dækningsafgift er blevet særskat på hovedstaden

Erhvervsorganisationerne raser over den særlige skat på erhvervsejendomme. Den koster i år virksomhederne 2,3 milliarder kroner, og kommunernes nye 2019-budgetter forstærker billedet af en skat, som hovedsageligt opkræves i Storkøbenhavn. Overborgmester Frank Jensen (S) afviser dog kritikken.

Erhvervsorganisationerne hader den – dækningsafgiften. Den er en skat, som landets 98 kommuner kan vælge at opkræve med op til 10 promille eller en procent af værdien af erhvervsejendomme.

Erhvervslivet finder det forkert med en skat på en del af de nødvendige investeringer – her mursten – og peger på, at virksomheder da heller ikke betaler skat af maskiner og inventar, men derimod af overskuddet. Og så er skatten skæv, fordi den er afskaffet i 59 kommuner og sænket kraftigt andre steder, mens København og flere andre kommuner stadig udsender store opkrævninger.

»Vi opfatter dækningsafgiften som en geografisk konkurrenceforvridende skat, som efterhånden hovedsageligt opkræves i Storkøbenhavn og til dels i Østsjælland,« siger Torben Liborius, erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri, til Erhverv København.

Lettelser i provinsen

Organisationen har opgjort, at danske virksomheder i år betaler 2,3 milliarder kroner i dækningsafgift fordelt på 39 af landets 98 kommuner. Med budgetterne for 2019 sænker syv kommuner skatten, mens Vejle fjerner den helt. Det giver en samlet lettelse på 85,5 millioner.

Broderparten på 82,8 millioner går til virksomheder i fem provinskommuner, mens erhvervslivet i tre storkøbenhavnske kommuner – Furesø, Gladsaxe og Vallensbæk – tilsammen får en lempelse på 2,7 millioner kroner.

»Generelt er kommunerne i Storkøbenhavn ikke særligt erhvervsvenlige på dette punkt. De er begunstigede af, at mange virksomheder gerne vil bo i hovedstaden, og derfor er kommunerne lidt nonchalante. Men når det går godt for erhvervslivet, er det ikke altid på grund af, hvad der vedtages på rådhuset, men også på trods af, hvad der vedtages på rådhuset,« siger Torben Liborius.

Dansk Industri mener tilsvarende, at dækningsafgiften er blevet en ’storbyskat’:

»Det kan kommunerne herovre tillade sig, fordi hovedstadsområdet automatisk tiltrækker arbejdspladser. Vestjyske kommuner har langt skarpere fokus på at skabe gode rammevilkår, for dér vil der groft sagt ingen borgere være uden et sundt erhvervsliv. Dækningsafgiften er skadelig, fordi den er en ekstraskat, som begrænser virksomhedernes muligheder for at investere i f.eks. nye maskiner og ny teknologi,« siger Poul Skadhede, formand for DI Hovedstaden og koncernchef i konsulenthuset Valcon.

Sænkninger i Storkøbenhavn

Fra 2019 bliver dækningsafgiften kun opkrævet i 12 ud af 70 provinskommuner – i Storkøbenhavn er det lige omvendt: 26 ud 28 vil opkræve afgiften.

Der har dog også været pres på dækningsafgiften i Storkøbenhavn de senere år: Frederikssund fjernede afgiften i 2017, Furesø har halveret den over syv år, mens afgiften er blevet beskåret med rundt regnet en tredjedel i Fredensborg, Helsingør og Høje-Taastrup samt på Frederiksberg. Desuden har Brøndby, Dragør, Gladsaxe og Vallensbæk alle gennemført en stribe mindre sænkninger.

Derimod opkræver ti kommuner de maksimale ti promille, mens blandt andre København ligger lige under med 9,8 promille.

Kritik af København

Netop hovedstaden – med mange erhvervsejendomme og høje vurderinger – bliver skoset af organisationerne:

»København opkræver tæt på halvdelen (af beløbet på landsplan, red.) og hiver en meget stor pose penge op af lommerne på virksomhederne. Det kunne måske begrundes, da København var fattig, men nu går det godt i hovedstaden, så det er en helt unødig skat. Det burde ligge lige til højrebenet for København at sænke dækningsafgiften,« siger eksempelvis Torben Liborius fra Dansk Byggeri.

Overborgmester Frank Jensen (S) har dog ’ingen umiddelbare overvejelser’ om at sænke dækningsafgiften, men har fokus på kommuneskatten:

»København er en dyr by at bo i, og en stabil kommuneskat kan være med til at sikre ro om københavnernes økonomi. Vi har den 11. laveste kommuneskat i landet. Og så er dækningsafgiften kun et af flere parametre for erhvervslivet. Vi har netop fjernet byggesagsgebyret og har tidligere fjernet en række erhvervsafgifter.«

Frank Jensen fremhæver, at den private beskæftigelse i København er steget og nu er ’væsentligt højere’ end før finanskrisen. Og så er det en ’udbredt misforståelse’, at hovedstaden skulle være ved muffen:

»De penge, vi har på kistekunden, er disponeret til en lang række anlægsprojekter, for byen vokser med mere end 10.000 borgere om året. Det kræver bl.a. nye skoler, daginstitutioner og infrastruktur.«

På Værnedamsvej – på grænsen mellem Frederiksberg og Københavns kommuner – er den offentlige vurdering for en erhvervsejerlejlighed med et take away-sted 2,25 millioner kroner ifølge ejendomsmæglervirksomheden Butikskompagniet. Det udløser en årlig dækningsafgift på 20.684 kroner, fordi madstedet ligger på københavnersiden af den livlige, lille handelsgade. Havde cafeen ligget på den anden side af vejen – og dermed på Frederiksberg – ville regningen kun have været lige godt det halve, nemlig 10.553 kroner, fordi Frederiksberg opkræver 5,0 promille mod 9,8 promille i København.

Af Nils-Ole Heggland

erhverv.redaktion@minby.dk

 

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *