Skriv for at begynde søgning

Seneste nyt

Dobbelt så mange konkurser i januar – men store regionale forskelle

Det er særlig hovedstaden, der klinger dårligt ud i statistikken over antallet af konkurser i januar, viser den seneste opgørelse fra Experian.

Nye tal fra Experian viser, at 704 virksomheder drejede nøglen om i januar måned. Det er næsten dobbelt så mange (97,2 pct.) sammenlignet med januar i 2018, og det er i særlig grad konkurser i hovedstadsområdet, der trækker udviklingen den forkerte vej.

“2019 er ikke startet godt ud, når vi ser på konkurser. Der kan være tekniske årsager til større udsving i antallet af konkurser fra måned til måned. Men tager man højde for disse udsving, er det dog stadig en pæn stigning i antallet af konkurser, som denne måned primært kan henføres til region Hovedstaden.  Januar sidste år måtte 104 virksomheder dreje nøglen om i hovedstaden, mens hele 469 virksomheder gik konkurs i januar år. Når man ser udenfor hovedstaden, så er billedet dog væsentligt mere positivt. Her er der faktisk lidt færre konkurser i år end sidste år,” siger Jakob Færgeman, konsulentchef i Experian.

Konkurserne er fordelt bredt på alle brancher, men særligt forsyningsbranchen samt information- og kommunkationsbranchen står for den største vækst i antallet af konkurser, fremgår det af Experians konkursanalyse.

Væksten i Europa i lavere gear

“Vi har igennem de senere år oplevet fremgang i både dansk og international økonomi. Den fremgang har mange virksomheder nydt godt af. Men væksten i Europa og særligt Tyskland er så småt begyndt at gå ned i gear. Det gør det mere vanskeligt for danske virksomheder at afsætte varer og tjenester på vores vigtigste eksportmarkeder i Europa,” siger Kristian Skriver, økonom i Dansk Erhverv. hou

Skriv en kommentar