Skriv for at begynde søgning

NAVNE

ENCO i Glostrup mander op i ejerkredsen

El-installationsvirksomheden ENCO A/S – EL har udvidet ejerkredsen med to af Glostrup-virksomhedens nøglemedarbejdere, Henrik Andersen og Martin Østergaard. De har begge været en del af ledelsesgruppen siden 2017 og de to nye medejere skal fortsat varetage henholdsvis entreprise- og serviceopgaverne i virksomheden.

»At invitere Henrik og Martin ind i ejerkredsen er en del af den overordnede strategi for virksomhedens udvikling. Jeg er fantastisk glad for, at de havde lyst og at det kunne lade sig gøre. De har drivet og viljen til at blive en del af ENCO,« siger indehaver, direktør og el-installatør Stig Weberg-Petersen, der med udvidelsen også gør klar til et generationsskifte, som dog mange ligger mange år ude i fremtiden, forsikrer han.

Stig Weberg-Petersen vil fremover fokusere mere på at udvikle nye forretningsområder og længerevarende relationer. Han stiftede virksomheden i 2002 og har siden udvidet arbejdspladsen fra ganske få medarbejdere til at have et mandskab tæt på 100, som udfører installationer og rådgivningsopgaver for bygherrer, kommuner, institutioner, virksomheder og boligforeninger. ENCO A/S – EL har hovedkontor i Glostrup og afdelinger i Hvidovre, Greve, Køge, Næstved og Humebæk.

Af Jeanette Hougaard Gram

 

Skriv en kommentar