Skriv for at begynde søgning

Ledelse Seneste nyt

Forfattere har sluppet bullshit-arbejdet ud af tabuæsken

Dennis Nørmark er medforfatter til bogen om pseudoarbejdet, der gør os travle med at løse opgaver uden værdi. Bogen har vakt stor debat, men det er reaktionerne fra de største ‘skurke’, der har overrasket ham allermest.

I 2016 gik en leder i en fransk virksomhed i retten og krævede tre millioner kroner i erstatning fra sin tidligere arbejdsplads, fordi han mente, at det havde haft psykiske omkostninger for ham, at han i flere år havde haft et meningsløst arbejde til en høj løn.
Der er flere eksempler med høj underholdningsværdi i Dennis Nørmarks og Anders Fogh Jensens bog ’Pseudoarbejde – Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting’, men det er bogens hverdagseksempler fra danske virksomheder, offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner, fortalt af de ansatte, der gør størst og skræmmende indtryk.
I bogen fortæller medarbejdere om arbejdsdage foran computeren med meningsløse bullshit-opgaver, der stjæler tid fra de vigtige opgaver, hvor medarbejderens faglighed og kompetencer skaber værdi for både dem selv og resultatet. De meningsløse opgaver igangsættes af andre faggrupper og ledelsen i virksomheden eller af myndigheder, hvor nogle ansatte har tid til overs og nidkært udlever fællesskabets forestilling om, at ’arbejde’ måles i timer og ikke i løste opgaver, så de – i stedet for at gå hjem, når de er færdige med opgaverne – opfinder betydningsløst opgavefyld til alle de andre i organisationen.

Siden bogen udkom har antropolog Dennis Nørmark selv haft svært ved at holde arbejdsugen et pænt stykke under de 37 timer som ellers er målet. Han rejser kort tid efter dagens interview til London for at udrede kulturforskelle i et dansk-britisk selskab, hvilket er det han har beskæftiget sig med det meste af sin professionelle karriere. Men siden han og filosof Anders Fogh Jensen i april udgav bogen, som stadig formår at holde sig på en bestsellerliste, har Dennis Nørmark været travlt beskæftiget som debattør og foredragsholder.

Kan vi arbejde mindre?
Forfatterne har som udgangspunkt for bogen haft en sund nysgerrighed efter at finde ud af, hvorfor vi, trods teknologisk udvikling med høj hastighed, ikke formår at nedsætte arbejdstiden til det niveau, som fremtrædende økonomier siden 1930 har forudsagt.

»Kendetegnende for vores historie er, at hver gang vi har effektiviseret mere, ender vi med at arbejde mere, og det er det paradoks, vi undersøger. Og så stiller vi samtidig det spørgsmål, om vi ikke nu skulle være nået til det punkt, at vi skal holde op med at opfinde arbejde, vi i virkeligheden ikke har brug for. For det er det, der er vores forklaring – at vi ikke kan finde ud af at lade være med at arbejde og derfor opfinder vi arbejde, som der ikke er behov for. Der er hele stillinger der bygger på ingenting, og der er en hel del mennesker, der bliver sat i sving med ting, fordi andre har brug for at holde sig beskæftigede. Det hamsterhjul er rigtig mange af os endt i,« forklarer Dennis Nørmark.

Han har også selv, da han tidligere arbejdede som konsulent, været med til at igangsætte mængder af opgaver, der ikke nødvendigvis skabte meget værdi, erkender han. Det skaber naturlig frustration hos en medarbejder, der eksempelvis bliver sat til at skrive en rapport på 70 sider, selvom alle ved, at kun konklusionen bliver læst.
Eller underviseren som skal bruge tid på at registrere nøjagtigt, hvad han bruger arbejdstiden på, selvom det intet siger om, hvad han reelt laver. Eller kommunikationsmedarbejderen i et revisionsfirma, som er nødt til at bruge mange tricks for at se beskæftiget ud i de alt for mange timer, der var kotyme for at være på arbejdspladsen. Eller overlægen der spilder tid med Sundhedsplatformens amerikanske it-system. For nu at nævne et par af fortællingerne fra bogen.

Selvfølgelig er der, som Dennis Nørmark påpeger, masser af jobs i forreste linje – folk der kører skolebus eller klarer renovation, som ikke oplever den slags problemer, men de såkaldte vidensstillinger, der svømmer rundt i farvandet af HR, kommunikation, stabsfunktioner, konsulenter og projektledere, har i mange tilfælde et indhold, der er fluffy og tømt for mening.

»Og det er noget, der gør mennesker kede af det og ulykkelige og eksistentielt frustrerede. Det er det, folk fortæller os. De historier vælter stadig ind i min mailboks: »Gud hvor er det godt, at nogen er begyndt at tale om det her. Jeg troede, at det var mig, der var sindssyg. Men så fandt jeg ud af, at det er min arbejdsplads, der er vanvittig – det er ikke mig,« fortæller Dennis Nørmark. Men det er reaktionerne fra en helt anden kant, der har bidt sig mest fast i månederne efter bogudgivelsen.

Overraskende reaktioner
»Det, der har overrasket mig er, at mange af dem, der egentlig har orkestreret meningsløsheden indrømmer det. Mange af dem, vi har talt med, indrømmer, at de har opfundet meningsløst arbejde til andre. Selvfølgelig er der nogen, hvis arbejde er ren bullshit, helt meningsløst, men de fleste gør det i en god mening og glemmer bare at undersøge, om det overhovedet gør noget godt, dét de foretager sig.

I starten troede jeg, at alle dem, der arbejder i f.eks HR, kommunikation og stabsfunktioner ville ønske, at mig og Anders ville falde ned fra en klippe, men det må jeg tage i mig igen,« siger han efter at have mødt folk rundt i landet til debatter og foredrag.
»De har faktisk vist sig at være enormt diskussionslystne og vil gerne selv til bunds i deres eget pseudoarbejde. Jeg troede første gang, jeg skulle ud i et HR-forum og tale om det, at de ville slagte mig, men det gjorde de ikke. De sagde ’vi ved det godt, men vi ved ikke, hvad vi skal gøre for at komme af med det’. Og så pegede de opad i systemtet. Det har overrasket mig, hvor meget medløb, vi har fået.

Den vigtigste erkendelse for mig har været, at bogen bryder et tabu. At folk derude kan tale om pseudoarbejde, at det bliver et sprog, man kan bruge i sin virksomhed. Der er mange, der er kommet til mig og har sagt, ’nu kan vi tale om det – det kunne vi ikke før’. Du kan ikke gå til ledelsen og sige ’det jeg laver er spild af tid’, det tør folk jo ikke. Så når flere har læst bogen eller interviews med os, så gør det, at de kan tale om det på en åben måde. Det er en fed ting. Og det betyder rigtig, rigtig meget, for så kan man også handle på det og at nogle ledere tager det seriøst.«

Et nålestik i en proces
Det gør man ifølge Dennis Nørmark også i topledelsen for nogle af landets største virksomheder. Her har bogens budskaber været et nålestik i en proces, der allerede er i sving i virksomhederne, hvor ledelsen er begyndt at kigge på indholdet af back office-fagene, hvor man finder de største producenter af pseudoopgaver.
»Her har man nogle steder tænkt; ’er der kommet for mange af de her folk, som vi ikke ved hvad laver og som komplicerer ting for alle mulige andre og koster det hvide ud af øjnene og i virkeligheden sætter stopklodser og snubletråde op for alle dem, der egentlig skulle lave et arbejde?’.
Jeg ved, at bogen bliver diskuteret på meget højt niveau, og det var mere end vi havde turde håbe på. Vi troede mest, at bogen ville blive en ventil for mange mennesker, der var frustrerede, og den endte så med også at være en mulighed for at ledere og virksomhedsejere kan effektivisere på en smartere måde end det vi gør i dag. Vi kan frisætte noget af det her, som vi er blevet bildt ind er vigtigt og rent faktisk koncentrere os om vores kerneopgave,« forklarer Dennis Nørmark.

Involver medarbejderene
Begyndelsen på den rejse er en dialog med medarbejderne om, hvor de ser meningsløst arbejde i organisationen – uden at det skal være et mål at skære folk væk.
»Tilgangen skal være, at vi kan alle komme til at finde på og sætte skibe i søen, som aldrig kommer i havn – og så få input til, hvad det kan være.«
Dennis Nørmark mener, at pseudoopgaverne kan beskrives som gode hensigter, der i virkeligheden er gået amok.

»Hvis en leder kan tale åbnet om at skrue ned for de lidt for gode hensigter og måske i virkeligheden sætte barren lidt lavere, så tror jeg, at rigtig mange vil være lettede. Problemet i mange organisationer er at sproget er blevet så pompøst. De går og fortæller hinanden at ’vi er verdens dygtigste virksomhed’, ’ vi tiltrækker de bedste folk’ og så sidder folk og tænker ’gu’ gør vi da ej, vi gør en masse åndsvage ting’. De mennesker får aldrig ørenlyd i en organisation.«
Dennis Nørmark fortæller åbent om sin egen fortid som konsulent, hvor det at udpege organisationens nej-hatte i forhold til nye tiltag og forandringer var en almen forberedelsessamtale med ledelsen.

»Ledelsen skal lytte til deres medarbejdere, også når de siger nej. Som konsulent havde jeg også lært at stoppe de mennesker, som måske faktisk var de eneste fornuftige, fordi de vidste, at ’dét der havde virksomheden gjort 1000 gange før og det havde aldrig virket’. Man skal lave ’De Korslagte Armes Pris’ i enhver organisation, hvor man belønner nej-hatte for at sige, at de ikke følger med.«

Tendens til nye helte
Vi bliver stressede og syge af vores arbejde og meningsløsheden skaber en ny bevægelse efter konkrete opgaver, der ikke nødvendigvis måles i 37 timers fastansættelse, påpeger Dennis Nørmark. Derfor ser vi flere der vælger at være freelancere eller projektansatte. Så kan de løse en konkret opgave og spæne hjem, inden de risikerer at blive indkaldt til virksomhedens innovationsworkshop med 15 minutter til en kreativ brainstorm.

»Vi skal ikke tænke i tid, ikke belønne folk for deres tid, men for det de skaber og det gør det pludselig meget svært for dem i back office-fagene at redegøre for, hvilken værdi de skaber. Og alle dem der skaber konkret værdi, de lyser op i horisonten som de store helte,« siger Dennis Nørmarks og nævner »håndværkeren, buschaufføren, fiskeren og alle de andre«, vi i stedet vil få øje på.
»Vi skal have gjort det til noget fornemt at gøre noget konkret og gå hjem, når man er færdig med det.«

facts
Forfatterne
Dennis Nørmark, cand.mag i antroprologi, foredragsholder, debattør, bestyrelsesmedlem i DR m.m. Forfatter til flere bøger. Bor på Frederiksberg.
Anders Fogh Jensen, filosof, foredragsholder, forfatter til flere bøger og filosofisk kommentator. Forstander på Vestjyllands Højskole.
Pseudoarbejde – Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting. Gyldendal

Af Jeanette Hougaard Gram
erhverv.redaktion@minby.dk

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *