Skriv for at begynde søgning

Seneste nyt

Frederiksberg hylder de bedste iværksættere igen

Frederiksberg har en god tradition for at hylde kommunens iværksættere. Igen i år bliver nogle af de allerbedste hyldet på det årlige Erhvervstræf 4. april.

Det sker med Frederiksbergs Iværksætterpris 2019, og med prisen følger en præmie på 20.000 kroner. Bag prisen står TimeGruppen og Frederiksberg Kommune i samarbejde med Frederiksberg Science City og Frederiksberg Falconér-Rotary klub.

Du kan indstille din virksomhed eller en andens virksomhed allerede i dag og frem til 18. februar. Virksomheden skal bare have cvr -nummer på Frederiksberg eller kunne godtgøre en anden stærk tilknytning hertil og være etableret efter 1. januar 2016.

Frederiksberg Erhvervstræf holdes i Festsalen på Frederiksberg Rådhus, hvor man blandt andet kan møde en række aktører med virksomhedsrettede tilbud eller services.

Læs mere på: https://frederiksbergsciencecity.dk/begivenheder/ivaerksaetterpris-2019/

hou

Skriv en kommentar