Skriv for at begynde søgning

Byggeri og Byudvikling

Håndværk på højeste niveau på Frederiksberg

Andelsforening renoverede tårn og tag efter alle kunstens regler for at sikre bymiljø og bæredygtighed.

Der er mange fine, gamle ejendomme på Frederiksberg. En af dem ligger på Niels Ebbensens Vej 23, og her har 15 lejligheder i andelsboligforening AB prioriteret at renovere ejendommen i de oprindelige byggematerialer.

I dag har ejendommen fra 1903 fået nyt kobbertårn og naturskifter på taget, da beboerne ønskede at bevare det særlige bymiljø.

»For os var det naturligt at få vores slidte kobbertårn beklædt med nyt kobber i stedet for det billigere zink. Vi går op i at bevare den særlige byggestil, som vores bygning har. For os handler det om herlighedsværdi. Den skal bevares, da det betyder meget for os, der bor her. Og så handler det også om bæredygtighed og at vælge materialer med lang levetid,« siger formanden i andelsforeningen, Karin Find.

Fik udarbejdet en plan

Andelsforeningen har før renoveringen fået udarbejdet en plan i samarbejde med rådgiverne Gaihede, der er arkitekter og ingeniører.

Projektleder i Gaihede, Michael Paraskevas, fortæller:

»For en bygningsingeniør som mig har det været et fantastisk projekt. Vi anbefalede bestyrelsen at satse på de oprindelige materialer som naturskifer og kobber, og resultatet er flot. Tagkonstruktionen står helt rent som det oprindelige. Jeg synes, at bestyrelsen har taget de rigtige beslutninger,« siger han.

Byens Tag og Facade i arbejde

Når man står og kigger op på taget i dag, står kobbertårnet og skinner smukt i solen.

Kobberet kommer til sin ret på ejendommen, der er brugt til tagrender, skotrender, kanter og tårn.

»Kobberarbejde som håndværk er ved at uddø, så det er en professionel tilfredsstillelse at se det i aktion her,« siger Michael Paraskevas.

Kobberarbejdet er udført af Byens Tag og Facade, der mestrer håndværket i en sådan grad, at de i flere tilfælde står bag renovering af hæderkronede bygninger. Firmaet har bl.a udført renoveringsopgaver på Københavns Rådhus og er aktuelt hovedentreprenør på den udvendige restaurering af blytage og kobberspir på Kloster Kirken i Sorø.

Byens Tag og Facade er i øvrigt for 6. gang kåret som Gazelle-virksomhed.        Hee/Hou

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *