Skriv for at begynde søgning

Bæredygtighed INDBLIK NAVNE Seneste nyt

Hæder for genbrug af øl-affald

Emil Frederik Buhl Krøll har modtaget 100.000 kroner i Nordens største startup-konkurrence

Hovedpræmien på 100.000 kroner i Nordens største startup-konkurrence, Venture Cup 2017, er gået til Emil Frederik Buhl Krøll. Emil er uddannet fra DTU og fra Københavns Universitet i førevareinnovation. Han får prisen for sin startup-virksomhed, Brewers Spent Grains, som specialiserer sig i at genbruge restproduktet ’mask’ fra ølbrygning i fødevareproduktion.
Emil startede med at undersøge, hvordan man kunne genbruge mask i fødevareproduktion, da han begyndte at skrive sit speciale for et år siden.
Mask bliver i dag brugt til at lave dyrefoder til for eksempel kvæg, men restproduktet er vådt og varmt, når det kommer fra ølproducenten. Derfor når mask ofte at blive fordærvet, inden det når ud til staldene. Emil har med virksomheden Brewer Spent Grains specialiseret sig i at forarbejde masken med en ny teknologi, så den ikke bliver fordærvet og derfor kan bruges i fødevareproduktion. Han har nu taget erfaringen med sig videre til sin virksomhed, Brewers Spent Grains, skriver dtu.dk.

Rigtigt for virksomheden
»Pengene skal bruges på at tage virksomheden ind i sin anden fase, hvor jeg skal bevise, at forretningen kan køre rundt. Så det handler om at forbedre teknologien og skaffe nogle kunder, som er interesseret i at bruge masken i deres fødevarer,« siger Emil Buhl Krøll.
»Der er meget fokus på genbrug og bæredygtig produktion, og med så stor mangel, der nogle steder i verden er på nye fødevareressoucer, så er tiden helt rigtig for en virksomhed som Brewers Spent Grains,« mener Emil Buhl Krøll ifølge dtu.dk

 

 

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *