Skriv for at begynde søgning

Byggeri og Byudvikling Seneste nyt

Hovedstadskommuner har sat bremse på udbud

I Storkøbenhavn er de kommunale udbud gået i stå, hvorimod landets øvrige kommuner fortsat lægger flere opgaver ud i fri konkurrence. Hovedstaden har stor spredning med blå og røde kommuner både i top og bund af listen over antallet af udbud.

Efter kommunalreformen i 2007 lagde de 28 kommuner i Region Hovedstaden gennem adskillige år flere opgaver i udbud, så private virksomheder kunne lægge billet ind og måske vinde opgaverne.

Men så blev udviklingen bremset, og de seneste tal fra 2017 viser nøjagtig samme andel udbud som i 2014. På landsplan fortsætter de kommunale udbud derimod med at stige, og siden 2016 har landsgennemsnittet for udbud været højere end i hovedstadskommunerne.

I 2007 sendte hovedstadskommunerne i gennemsnit 24,1 pct. af opgaverne i udbud, målt på den såkaldte indikator på konkurrenceudsættelse (IKU), opgjort af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Indikatoren var i 2014 steget til 26,9 pct. – og dér lå IKU-tallet også i 2017. Samlet er landets 98 kommuner gået fra 22,7 pct. i 2007 til 27,1 pct. ti år senere.

Udviklingen i Storkøbenhavn ærgrer de to store erhvervsorganisationer Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv.

»København er endda faldet (fra 28,2 til 23,7 pct., red.), selv om landets største kommune burde være en vækstmotor på området,« siger markedschef i Dansk Erhverv Morten Jung, der selv har en fortid i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg for Radikale og Konservative.

Henter opgaver hjem igen

DI skønner, at de samlede kommunale opgaver, som i princippet kunne lægges i udbud, udgjorde 235 milliarder kroner i 2017, og heraf kom opgaver for 63,5 milliarder kroner i udbud.

Både DI og Dansk Erhverv mener, at det koster skatteborgerne dyrt, når kommuner fastholder selv at løse opgaverne. Udbud skaber konkurrence, og virksomheder kan byde på at løse opgaverne, ofte med nye måder at udføre tingene på, mener organisationerne.

»I øjeblikket hjemtager København og andre rådhuse opgaven med at indsamle affald hos borgere og virksomheder, og nogle kommuner dropper private leverandører af rengøring, fordi de ikke har været tilfredse med kvaliteten. Vi mener dog, at nogle af kommunerne har været fokuserede på lav pris og en kortsigtet økonomisk gevinst og hverken har stillet fornødne krav til kvaliteten eller til leverandøren,« siger Jakob Scharff, DI-branchedirektør for service.

DI arbejder selv for at udbrede kvalitetsstandarder inden for eksempelvis rengøring, så kommuner og andre kunder ved, hvad de får.

Traditionelt har kommuner udbudt tekniske opgaver som rengøring, vejreparationer og gartnerarbejde. Efterhånden er nogle byråd også begyndt at konkurrenceudsætte sociale opgaver, for eksempel drift af plejehjem.

DI er løbende i dialog med rådhuse om udbud og vil derfor ikke udtale sig om udsigterne i enkeltkommuner, men venter yderligere konkurrenceudsættelse.

»Nogle kommuner er ret pragmatisk indstillede, og andre har økonomiske udfordringer, så vi fornemmer en bevægelse mod flere udbud både inden for klassiske områder som ejendomsdrift og f.eks. på ældreområdet. Jeg tror på lidt flere udbud i 2019, men vi vil ikke se en tsunami,« siger Jakob Scharff.

Store forskelle

Udbuddene svinger meget blandt hovedstadskommunerne – uden synderlig sammenhæng med borgmesterens partibog, selv om blå partier normalt er glade for udbud, mens røde partier er mere lorne eller ligefrem modstandere.

Helt i front ligger Gribskov, der både har haft Venstre-borgmestre og en konservativ ditto med støtte fra venstrefløjen. I 2007 havde den nordsjællandske kommune et IKU-tal på 30,1 pct., og det var vokset til 51,1 pct. ti år senere. I 2018 har Gribskov dog valgt at hjemtage både hjemmepleje og sygehjemmepleje fra et privat firma.

På andenpladsen med 35,5 pct. ligger Hørsholm med konservativ borgmester, men det har også Vallensbæk med Storkøbenhavns fjerdelaveste IKU-tal på 23,7 pct.

I bunden af listen ligger den socialdemokratiske højborg Tårnby, hvor IKU-tallet er faldet fra godt 24 til 20,6 pct. Men i toppen af listen, på en femteplads, ligger det ligeledes S-styrede Fredensborg. Her er IKU-procenten steget fra knap 26 i 2007 til 30,7 i 2017.

»Det afspejler nok vores dna: I Fredensborg er vi omkostningsbevidste, og vi vil gerne levere høj kvalitet til borgerne, så vi afprøver løbende mulighederne. Som landets eneste kommune har vi også været med i samtlige tre frikommune-forsøg,« siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.

Han og Fredensborg byråd har ikke nye udbud på vej, men har til gengæld netop justeret en rammeaftale for håndværkerydelser:

»Rammeaftalen var lige stor nok, og ingen lokale virksomheder kunne være med. Nu har vi delt aftalen op i små bidder, så vores lokale håndværksvirksomheder kan byde. Jeg er åben for at udbyde nye opgaver, men har svært ved at forestille mig drift af plejecentre og udbud på det sociale område, f.eks. med genoptræning.«

Erhverv København har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Tårnby-borgmester Allan S. Andersen.

Af Nils-Ole Heggland

erhverv.redaktion@minby.dk

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *