Skriv for at begynde søgning

Seneste nyt

Hver tredje virksomhed holdt sommerferielukket

En rundspørge blandt 617 medlemsvirksomheder i SMVdanmark viser, at lidt over hver tredje virksomhed holdt sommerferielukket i år.
Det er især de helt små virksomheder med op til fem ansatte og indenfor industri- og servicebrancherne, at man vælger at sende alle medarbejderne hjem på ferie i nogle uger.
»Industriferie er måske mindre udbredt i dag, men der er stadig mange virksomheder, der holder lukket nogle uger i juli. Forklaringen er nok, at for nogle bliver det for bøvlet at tage vikarer ind. Andre kan bruge lukkeugerne på service, hovedrengøring eller lignende,« siger SMVdanmarks cheføkonom Lars Magnus Christensen.
Ifølge Danmarks Statistik er uge 29 og 30 de mest populære ferieuger. Hele fire ud af ti danskere gik på ferie i netop disse to uger sidste år.

hou

Skriv en kommentar