Skriv for at begynde søgning

Byggeri og Byudvikling INDBLIK

Københavns Havn – fra tung industrihavn til ‘verdens bedste badeby’

I 1954 lukkede den sidste badeanstalt i Københavns havn fordi vandet var så forurenet fra den tunge industri og fabrikkerne, der gennem årtier havde fyldt kajkanterne op. Der skulle gå knap 50 år, en af-industrialisering af havnen og en renovering af kloaksystemet, før det igen var muligt at springe på hovedet i vandet.

Idag er havnen Københavns blå byrum, der tiltrækker tusindvis af mennesker i sommermånederne. Det rød-hvide tårn ved Islands Brygges havnebad er blevet et ikon inden for dansk turisme, for her har man en metropol med vand så rent, at man kan springe på hovedet i det. Sådan er det ikke med Themsen i London eller Tiberen i Rom, og senest har CNN kåret København som verden bedste badeby.

Men det er ikke mere end 16 år siden, at det første havnebad i havnen ved Islands Brygge åbnede og denne udvikling for alvor tog fart.

Fabrikker ud – beboere ind

Fra midten af 1800-tallet og frem til 1970’erne udviklede industrien sig i hele København, og fabrikker og pakhuse blev rejst langs havnen. Omkring 1970 var der intet mindre end 4.000 havnearbejdere i København. En beboer fra Islands Brygge har fortalt, at det føltes som at bo i bjergene, når der blev losset sten og grus på Bryggen, fordi det lød som lavineskred, og støvgenerne var bestemt også at bemærke.

Amager, Islands Brygge, udateret, men ca. 1930. Firmaet Carl Nielsen håndterede sten og grus på den nordlige del af Islands Brygge. Skibet er en af firmaets sandsugere, ”Hesselø”. Der gav store problemer med støj og støv at firmaet lå så tæt på beboelsesejendomme. En beboer har fortalt, at det kunne føles som at bo i bjergene at bo på Islands Brygge, for losning af sten og grus lød som lavineskred. I begyndelsen af 1970’erne indgik firmaet en aftale med Københavns Havnevæsen og flyttede fra Bryggen. Beboerne tog i 1980’erne initiativ til den havnepark, der i dag er et søgt åndehul. Havnebadet giver endda mulighed for en dukkert. Foto: Københavns Stadsarkiv

Efter 1970 begyndte industrien så småt at flytte ud af havnen. Vejnettet var under udbygning, og mere og mere af den regionale og nationale varetransport flyttede over i lastbilerne. Samtidig voksede den internationale trafik med containerskibene, og stillede nye krav til vanddybder.

Det betød, at erhvervshavnen i København i 1980’erne flyttede nordpå og ud af Sydhavn og inderhavnen til Nordhavn og Prøvestenen. Det efterlod de gamle kajstrækninger og pakhuse tomme og overflødige, men gav i stedet plads til en ny æra, for på de udtømte kajstrækninger blev der bygget boliger, rekreative områder og erhvervsdomiciler. Samtidig betød udflytningen af industrien, og en stor renovering af kloaksystemet i København, at vandet i havnen ikke længere blev udsat for forurening, men blev rent nok til at vi i dag kan bade i det. Bylivet var flyttet til havnen.

Snart flytter erhvervshavnen igen nordpå, når Levantkaj i Nordhavn skal udvikles til et nyt, bæredygtigt bykvarter, og endnu et havneområde kommer københavnerne til glæde.

Ny havnestrategi på vej

Interessen for at bruge havnens blå frirum er vokset eksplosivt siden havnen blev ren. Særligt denne sommer, hvor termometeret nåede danske toptemperaturer, og de grønne parker blev gule af svedet græs, har tusindvis af mennesker søgt mod havnefronten og den besnærende tanke om en svalende dukkert eller en sejltur. Aktiviteterne på vandet spænder vidt: kajakker, motorbåde, eldrevne både, havnebusser, kanalrundfarter og badende. Det skaber mange gode oplevelser i sommervarmen, men også en intensiv trafik og en balance af mange forskellige interesser og behov.

Udviklingsselskabet By & Havn står for at drive havnen og udvikle arealer langs havnen. Den øgede interesse for havnen stiller nye krav til udviklingen og reguleringen af havnen, og derfor er de gået i gang med at lægge en ny havnestrategi. Målet er at balancere de kommercielle, rekreative og bylivsmæssige interesser samtidig med at sikkerheden i havnen holdes i top.

Havnestrategien forventes at være færdig ved årsskiftet.

facts
HAVNENS UDVIKLING
1954: Den sidste badeanstalt i Københavns Havn lukker. Vandet er for forurenet til at man kan bade i det.
1983-1984: Den første del af Havneparken på Islands Brygge blev til. Der var tale om de 10.000 m2 der er tættest på Langebro.
Midt ’80erne: Erhvervshavnen flyttede ud af Sydhavn og inderhavnen og blev samlet i Nordhavn og på Prøvestenen. Den moderne havnedrift med færre folk og højteknologiske maskiner samt de store containerskibe, der kræver store vanddybder, gjorde gamle kajstrækninger og pakhuse overflødige, men gjorde i stedet plads til rekreative områder, boliger og erhverv og skabte grundlaget for de nye bydele.
1991: Sojakagefabrikken lukker og bliver siden omdannet til boliger. Det var én af de sidste fungerende fabrikker, der var tilbage i havnen.
2002: Havnebadet ved Islands Brygge med sit ikoniske rød/hvide tårn åbner, og for første gang i knap 50 år bliver havnen brugt af badende. Den årlige tradition Kulturhavn afholdes for første gang.
2006: Bryggebroen, der forbinder Islands Brygge og Kalvebod Brygge, åbnede. I 2014 blev den forlænget med cykelslangen.
2015: Et nyt havnereglement åbner for, at der kan anlægges ubemandede badezoner, og i dag er der fem badezoner foruden de tre bemandede havnebade. Det nye havnereglement betyder også, at lystfiskerne fra den ene dag til den anden får udvidet arealerne, hvor man kan fiske med stang med 30 km nye kajstrækninger – fra ca. 7 km. til 37 km.
2018: Sommeren slår varmerekorder. Havnen er mere populær end nogensinde før og CNN kårer København som verdens bedste badeby. By & Havn igangsætter arbejdet med en ny havnestrategi.

Artiklen er lavet i samarbejde med By & Havn.

 

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *