Skriv for at begynde søgning

PERSPEKTIV

Mads Raaschou mener: Selvfølgelig skal borgerne have penge retur for byggetilladelser

Redaktionen har modtaget et indlæg, som kommenter på Københavns Teknik- og Miljøforvaltnings argument for ikke at tilbagebetale for meget opkrævede gebyrer.

Af formanden for Dansk Byggeri Hovedstaden, Mads Raaschou

Erhvervsvenligheden fik et skub i den rigtige retning, da politikerne under budgetforhandlingerne besluttede at gøre det gratis for borgere og virksomheder at få en byggetilladelse. Jeg kan kun rose den beslutning, som jeg håber, er den første af flere erhvervsvenlige tiltag fra kommunens side.

Til gengæld er jeg fuld af underen over, at Teknik- og Miljøforvaltningen ved, at der i flere tusinde sager er blevet betalt for meget for byggetilladelsen, men alligevel kommer der ingen penge retur til alle dem, der har betalt for meget.

Hvis jeg ved en fejl har lavet en regning til en kunde, der viser sig at være for stor, så kan jeg ikke bare affærdige kunden med, at det er administrativt dyrt og besværligt at betale pengene tilbage. Hvis der skal være retfærdighed til, så kan kommunen ikke bare putte borgernes for meget betalte penge i egen lomme.

Hvis dét er for dyrt i administration, er der grund til at se administrationen efter i sømmene og erkende, at retfærdighed har en pris.

 

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *