Skriv for at begynde søgning

Bæredygtighed INDBLIK Tendens

Madspilds-app rykker til fysisk butik

Too Good To Go har slået dørene op til sin første fysiske butik, som sælger overskudsvarer fra grossister og producenter.

I en tid hvor alle supermarkeds-kæderne også melder sig på banen med initiativer til kamp mod madspil, åbnede en af pionererne, den populære madspilds-app ’Too Good To Go’, sin første fysiske butik – og med et nyt koncept.

App’en har hidtil hjulpet fødevareforretninger med at sælge deres overskydende mad, men i den nye butik er det grossisters og producenters overskudsvarer, som man kan komme ind direkte fra gaden og købe i butikken. Op mod 40 procent af Europas madspild sker inden maden når ud i forretningerne. Det er dette overskud – eller rettere spild – af madvarer, som Too Good To Go nu vil sælge fra butikken.En overskudsvare kan være en vare som af den ene eller anden årsag ikke kan sælges i supermarkederne. En årsag kan være noget så simpelt som en etiket, der sidder skævt.
Foruden at være et sted for salg og afhentning af overskudsvarer, bliver butikken på Nyelandsvej et mødested og læringsunivers for madspilds-interesserede. Man vil kunne få gode tips til at ændre sine mad- og indkøbsvaner, ligesom studerende vil kunne få hjælp til opgaver om madspild.

Fakta om Too Good To Go
Too Good To Go er verdens største online markedsplads for overskudsmad
Appen er stiftet af fem unge iværksættere og blev lanceret i januar 2016
1. juni 2017 blev Mette Lykke ansat som administrerende direktør i Too Good To Go
Appen har 4,6 millioner brugere fordelt på otte europæiske lande
Der reddes dagligt 20.000 måltider via Too Good To Go – det samlede tal nærmer sig 6 millioner reddede måltider
Mere end 10.000 forretninger er med i samarbejdet

Af Bo Børresen
erhverv.redaktion@minby.dk

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *