Skriv for at begynde søgning

IVÆRKSÆTTERI

Mentorer tilbyder gratis hjælp til SMV’er og iværksættere

En væg at spille bolden op af i form af en kompetent sparringspartner – det er hvad mange SMV-ledere og iværksættere kan have brug for, når der skal træffes beslutninger og lægges planer.

Det tilbydes mange steder af den kommunale erhvervsrådgivning, men foreningen Sparringspartnerne er et supplement til de kommunale tilbud.

Foreningen har tilknyttet 50 erfarne erhvervsfolk, som stiller 20 timers gratis sparring til rådighed for SMV-ledere og iværksættere. Foreningen har indtil nu bredt sig til 10 kommuner og haft mere end 175 virksomheder i sparringsforløb, og det skal meget gerne vokse sig endnu større i de kommende år.

»Al erfaring viser, at virksomheder, som har en mentor, klarer sig bedre. Jeg ved, at vores frivillige mentorer kan gøre en stor forskel med deres erfaringer og netværk. Det supplerer de mange gode kommunale kræfter rettet mod lokale vækst- og iværksættervirksomheder,« siger Sparringspartnernes formand Niels Buchholst og fremhæver også mentorernes netværk, som virksomhedsejerne kan have glæde af. Sparringspartnerne samarbejder med de kommunale erhvervsservices på Lolland og Falster, i Slagelse, Sorø, Faxe, Stevns, Køge, Dragør, København og Randers.

Af Jeanette Hougaard Gram

erhverv.redaktion@minby.dk

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *