Skriv for at begynde søgning

KARRIERE Min arbejdsdag Seneste nyt

Min arbejdsdag: Palle Jørgensen, COO, The Plant

Palle Jørgensen, COO, The Plant

Palle Jørgensen driver Københavns nyeste event venue, The Plant, på Amager.

Fortalt til David Foli
erhverv.redaktion@minby.dk

06:00
Vækkeuret ringer. Jeg snoozer.
06:01
Vækkeuret ringer igen, og jeg stårop. Jeg er ofte ikke så god til at komme i seng i ordentlig tid, så det gælder om at komme op nu, ellers kan jeg sagtens blive liggende en time mere.
06:05
Min kone Lisbeth er også stået op, og vi deler et krus kaffe på badeværelset, mens vi taler om, hvad vores dagsprogrammet står på og ikke mindst – om vi når at spise sammen i aften.
07:00
Kysser min kone farvel, reder seng og så er det ellers ud ad døren.
07:03
Første stop og dagens første ’opgave’. Køber en stor cappuccino og et rundstykke i Lagkagehuset på  Værnedamsvej. Jeg løber lige avisen igennem, mens Sofus laver den brændende varme cappuccino med ekstra drys.
07:30
Låser op på kontoret og får startet computeren. Jeg går den daglige morgenrunde for at tjekke op på, om alt er i orden. Jeg gennemgår oprydningen efter aftenens produktion og tjekker, at rengøringen er på plads. Jeg sætter mig til computeren og udarbejder og justerer arbejdsplan for dagens opgaver for de runnere, der møder ind klokken ni.
08:00
Mine kolleger begynder så småt at møde ind. Drikker en kop kaffe ved skrivebordet og gennemgår kort dagen i går arbejdsmæssigt, men der kommer også lidt privat snak ind over.
08:30
Gennemgår mails og får opdateret bookingkalenderen i forhold til ændringer og nye henvendelser.
09:00
Medarbejdere møder ind, og vi gennemgår dagens produktionsplan for opsætning af garderobe, floorplan, opstilling af borde og stole og så videre.
09:30
Produktionsmøde på kontoret med gennemgang af Pipedrive og bookingkalender, uddelegering af opgaver i forhold til kommende arrangementer.

ErhvervKBH Palle Jørgensen

Palle Jørgensens telefon står sjældent stille. Sådan skal det også helst være, når man driver et event venue i København.
Foto: David Foli.

facts

PALLE JØRGENSEN
/ Palle Jørgensen er født i 1958 i Ringsted ud af en søskende flok på 4.
/ Siden 2014 ansat som COO, i først Papirhallen og nu i The Plant CPH. Kok og tjener, uddannet fra Hotel og restaurantskolen i København. Elev på Skoleskibet Danmark og aftjent værnepligt i Den Kongelige Livgarde
/ The Plant åbnede maj 2018. Indtil januar 2018 drev The Plant det ikoniske event venue, Papirhallen, som lå på Papirøen. Grundet kommunale byplaner måtte Papirøens beboere flytte til nye lokaler og i Kløvermarken fandt man rammerne til at kunne skabe Papirhallen 5.0.
/ The Plant er Københavns nyeste event-venue med 1000 m2 gæsteområde, ny istandsat med respekt for historien og med mange industrielle detaljer, der peger tilbage på stedets historie. Der er 10 fastansatte og op til 170 timelønnede medarbejdere.

Vi spiser frokost sammen på kontoret mens den private snak omkring familie, venner, børn og byture lystigt kører over bordet.

Palle Jørgensen

10:20
Jeg holder møde med en vinleverandør, hvor vi gennemgår og prøvesmager vinudvalget til efterår og forårets arrangementer.
11:30
Der ligger et par kontrakter, der skal rettes til i forhold til kundens specielle ønsker om teknik og dekoration.
12:00
Frokosten bliver leveret udefra, og vi spiser frokost sammen på kontoret, mens den private snak om familie, venner, børn og byture lystigt kører over bordet.
13:00
Vi har i dag to fremvisninger til kommende kunder med en times mellemrum. Jeg gør venue klar og tænder for den store fladskærm, effektlys og sætter musik på lydanlægget. Begge kunder er heldigvis meget begejstrede over de rustikke rammer og de muligheder The Plant og området generelt byder på.
15:00
Vi har ansættelsessamtale med nye potentielle arrangementsafviklere. I takt med at vi har flere og flere bookinger og arrangementer af forskellig karakter, har vi brug for en større gruppe medarbejdere til at forestå den egentlige afvikling og kundekontakten på arrangementerne.
17:00
Vi har lige igen haft en spændende weekend med nye kunder i venue både fredag og lørdag, og det bliver ofte til rigtigt mange timer. Så jeg pakker sammen nu og kører hjem. Mine kollegaer bliver og lægger sidste hånd på forberedelserne til morgendagens konference med 375 personer.
17:30
I det samme jeg parkerer bilen, kommer min kone også hjem. Vi beslutter os for at spise aftensmad på ’Promenaden’ på Frederiksberg Allé – et sted vi kommer alt for tit.
23:00
Dagen slutter og vi gør klar til at gå i seng. The Plant skal åbnes klokken halv syv i morgen, så der kan gøres klar til morgenmad til konferencen klokken otte.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *