Skriv for at begynde søgning

NAVNE

Mød en profil: Kreativ direktør Rikke Juul Gram

Tegnestuen Schønherr har netop vundet Betonelement-Prisen 2019 og Utzon-statuetten for et broprojekt ved Vesterhavet, hvor betonelementer er kombineret med natur. Partner og kreativ direktør Rikke Juul Gram mener, at man i højere grad skal prøve at tænke landskab ind i byudvikling.

I en tid hvor der er et ekstremt pres på København, både hvad angår de mange indbyggere, byen i dag skal kunne rumme, og de udfordringer, der ligger i klimaløsninger, kræver det en god portion knowhow at se, hvordan man til fulde udnytter byens potentiale på en æstetisk måde.
Partner og kreativ direktør i Schønherr Rikke Juul Gram mener, at man bør kigge tilbage i tiden og se, hvad man har gjort, der allerede er lykkedes.

»Man skal se på, hvordan København blev en god by. I midten af 1970’erne sad byplanlæggerne med prognoser for det samlede Danmark, som gik på, at hele den jyske midt- og vestregion ville blive udsat for ekstrem vækst omkring de store virksomheder, der blomstrede på det tidspunkt. Og der var ét sted, der var udpeget til, at der ville være minus vækst, og det var i København,« siger hun.

»Alle os fra Jylland syntes, at det var synd for københavnerne. Men man kan simpelthen ikke forudsige, hvad der kommer til at ske, for når man beslutter sig for at vende en udvikling, så kan det godt lade sig gøre. Og det gjorde man i København. Man begyndte at renovere lejlighederne og lave byen til et sted for mennesker, både i forhold til infrastruktur og byliv og bedre boligforhold. Samlet set løftede det byen, så den i dag er den mest attraktive storby i verden. Jeg synes, man skal forstå, hvad det er, man har gjort, som er lykkedes for os, og så skal man gøre mere af det samme,« konstaterer Rikke Juul Gram.

Randzonerne skal gøres attraktive
Hun påpeger, at der en fare for, at København bliver for presset på grund af fortætning, da især centrum allerede er meget tæt befolket.
»Og lige nu har man, så vidt jeg er orienteret, 44 projekter på bordet i forhold til højhuse. Og gennemfører man dem, betyder det, at mikroklimaet, og den skala, som kendetegner København, faktisk forsvinder. Det, vi er glade for, er ikke det, vi bliver ved med at have. Jeg siger ikke, at man ikke kan tegne øer i havneløbet, som kan være med til at løse nogle af boligproblemerne, men jeg synes, det vender forkert. Alle skatteborgere har bidraget til infrastrukturen omkring København. Det er en alletiders modning af randzonerne i forhold til at lave ny fortætning og lave klare afgrænsninger imellem by og opland gennem byfortætning i randzonerne. Og dér ligger nogle gaver, som lige er til at samle op, for i stedet for at vende sig mod det blå, kunne man jo vende sig mod landskabet,« siger Rikke Juul Gram.

Hun mener, at man skal undersøge, hvordan man laver grøn byggemodning, så man skaber attraktive landskaber i byens randzoner og bruger de landskaber til at lave klimasikring og oplevelseslandskaber.
»Alt det, som vi i vores højhastighedstilværelse har brug for at leve i nærheden af. Det kan godt være, at det ikke er så spektakulært, men til gengæld er det sund fornuft, og det er smuk fornuft. For der kan man også udbygge boliger, som unge mennesker har råd til at bo i. Og det er jo det, vi har brug for,« siger hun og tilføjer:
»Selvfølgelig vil de unge gerne bo attraktive steder, og lige nu er det centrum, men vi kan godt prøve at arbejde på at udvikle vores randzoner, som vi gjorde med det centrale København engang.«

Af Julie Stougaard
erhverv.redaktion@minby.dk

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *