Skriv for at begynde søgning

Seneste nyt

Nyt råd skal styrke konkurrence

Et nyt råd skal komme med anbefalinger og løsningsforslag til bedre offentlige udbud og fremme konkurrencen om de offentlige opgaver. Derfor har erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) nedsat Forum for Udbud.
Forummet skal især drøfte aktuelle, udbudsfaglige problemstillinger samt skabe dialog og videndeling mellem centrale aktører inden for offentlige udbud. Forummet kan desuden komme med anbefalinger og løsningsforslag, både til erhvervsministeren og til offentlige myndigheder og virksomheder.
»Regeringen er tilhænger af konkurrence og udbud af offentlige opgaver. Forum for Udbud skal bidrage til at styrke konkurrencen på det område. Det skal give mere kvalitet, innovation og effektivitet i opgaveløsningen,« siger Rasmus Jarlov i en pressemeddelelse.
Forum for Udbud er nedsat for foreløbig tre år. Direktør for Engineering i NCC, Marlene Haugaard, er udpeget som formand.

cmo

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *