Skriv for at begynde søgning

KARRIERE Min arbejdsdag Seneste nyt

Min arbejdsdag: Rasmus Falbe, brand manager

Rasmus Falbe, brand manager

Hos British Motor Group København arbejder Rasmus Falbe som ansvarlig for bilmærket Land Rover.

Fortalt til David Foli
erhverv.redaktion@minby.dk

06:00
Vækkeuret ringer, og min søn på to år står som altid slavisk klar til at stå op og komme i gang med dagen.
06:15
Min kæreste Julie og jeg bestræber os på at spise morgenmad sammen som familie. Dog kan det forekomme, at en af os må afsted tidligere til kontoret.
07:00
Vores søn skal afleveres i vuggestuen, inden vejen går mod København for både Julie og jeg. Jeg er oftest den, der afleverer vores søn om morgenen, da jeg ikke kan nå hjem, inden han skal hentes igen.
07:30
Kørslen til arbejde kan tage mellem 45 minutter til en time og 20 minutter. Det afhænger meget af trafikken. Dette giver noget alene tid i bilen – Land Rover selvfølgelig – til at planlægge, hvilke opgaver og gøremål der skal løses i løbet af dagen.
08:15
Første skridt mod kontoret er altid vel mødt af glade kollegaer som hilser godmorgen, og ofte er der 5-10 minutters snak om vejret, fodbold, børn, huskøb eller lignede.
08:30
Computeren åbnes, den første kop kaffe nydes og alle programmer skal startes op. Derefter kigges mailboksen igennem, så dagen kan planlægges efter det.
08:50
Jeg kigger på vores bestillinger via fabrikken, levering af biler på dagen, samt gennemgang med værksted og klargøringscentret. Jeg skal også have gennemgået budgetter og fakturaer.
11:00
Gennemgang af vores kommende events og planlægning med resten af teamet om dagens og fremtidige opgaver.
12.00
Tid til frokost. I dag er det klokken 12, men det afhænger altid af, hvor mange kunder vi har besøg af. Jeg spiser frikadeller. Tit.

Rasmus Falbe, min arbejdsdag, ErhvervKBH

 Rasmus Falbe er omgivet af lækre biler dagen lang i sit arbejde som brand manager hos British Motor Group København.
Foto: David Foli.

facts

RASMUS FALBE
/ Rasmus Falbe, 36 år, handelsskole og efterfølgende sales management uddannet med diverse kurser til følge.
/ Ansat som brand manager for Land Rover med ansvar for mærket Land Rover hos British MotorGroup København.
/ British MotorGroup har i Danmark afdelinger i Birkerød og Århus.
/ British MotorGroup åbner snart en helt ny forretning i Gladsaxe med endnu mere plads og mulighed for at se på alle deres biler, som også dækker hybrid og elbiler. Blandt andet Jaguars spritnye elbil, Jaguar I-Pace.

“Noget af det bedste ved mit job er at levere en bil til sin nye glade ejer. Her går vi helt ned i detaljen med bilerne, alt bliver gennemgået således, at kunden har en fantastisk oplevelse og er blevet bekendt med alle bilernes funktioner. I dag er der tale om en Range Rover Sport med en masse lækre detaljer.

Rasmus Falbe

12:30
Jeg tager kontakt til de kunder, der skal have lavet tilbud på de biler som de måtte ønske sig. Vi håndterer både køb, privatleasing, erhvervsleasing, flexleasing eller splitleasing, så her bruger jeg meget af min tid. Det er vigtigt, at vi lever op til vores kunders forventninger i forhold til bilkøb.
15:00
Noget af det bedste ved mit job er at levere en bil til sin nye, glade ejer. Her går vi helt ned i detaljen med bilerne, alt bliver gennemgået således, at kunden har en fantastisk oplevelse og er blevet bekendt med alle bilernes funktioner. I dag er der tale om en Range Rover Sport med en masse lækre detaljer.
15:47
Kunden er sendt afsted i sin nye bil. Det er en fantastisk fornemmelse. Når man handler hos os, får man samtidig adgang til vores Experience Center, hvilket gør at kunden kan komme over på vores store lukkede terrænbane ved Tirsbæk Gods og få en fantastisk oplevelse sammen med vores udlærte testkørere. Det er altid et hit.
16:30
Dagligdagens ad hoc-opgaver gennemgås med vores trofaste medhjælpere som er her ved siden af deres studier. De sørger blandt andet for prisskilte, billeder af salgsbiler, at hente og bringe nye biler fra lager og meget mere. De bærer en stor del af de opgaver, som vi ikke kan nå i dagligdagen på grund af travlhed.
17:45
Butikken er så småt ved at blive lukket ned, og jeg er atter på vej hjem mod min familie. Køreturen tager kun 35 minutter hjem, da trafikken er aftaget, og her kan jeg nå at tage en snak – håndfri selvfølgelig – med et par af mine kunder, som har henvendt sig i løbet af dagen.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *