Skriv for at begynde søgning

KARRIERE Seneste nyt

Rekordmange til håndværkeres Oscar-show

Næsten 2000 var med i Cirkusbygningen for at hylde landets bedste håndværkere – og for første gang var der også en pris til Årets Håndværkerlærling.

Det plejer at være skuespillere, musikere og sportsfolk, der hædrer hinanden til storslåede shows, men 10.-11. april var det murere, fugemænd, malere og låsesmede, der blev hyldet som rockstjerner i Cirkusbygningen til awardshowet Årets Håndværker. Arrangementet slog endnu en rekord, da det på grund af stor interesse blev nødvendigt at holde arrangementet over to aftener med næsten 2.000 gæster, der i den grad havde skruet festhjelmen på.

Det var ottende gang, at man hædrede det gode håndværk, som blev udvalgt på baggrund af kundernes anmeldelser, en matematikprofessors formel og en jurys endelige vurdering.

Oet går den rigtige vej med kvaliteten i de mange brancher, sagde en af stifterne af anmeld-haandvaerker.dk, der startede det hele for mange år tilbage.

»For 10 år siden kørte der tv-programmer om dårligt håndværk – men dem hører vi heldigvis sjældent om mere. I, der er her i aften, har været med til at ændre den adfærd – så giv jer selv en hånd for det,« sagde Peter Birkelund fra scenen.

Som altidvar en række kendte profiler inviteret ind for at være med til at overrække prisene, og torsdag var det blandt andre Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, der skyndte sig at sige et par ord:

»Inden I bliver for fulde – og det er jer vel undt – vil jeg sige, at det er fjerde, at jeg står her og jeg nyder det, for jeg fornemmer en ægte glæde og en stolthed over at være med her i aften, sagde hun og overrakte prisen for Årets Arbejdsmiljø.

Den ægte glæde fik lige et ekstra hak opad, da en både rørt og stolt Jean Valentin Pedersen fra firmaet Træ & Busk trådte op på scenen for at blive hyldet som Årets Håndværkerlærling.

»Jeg er utrolig stolt og over at have vundet prisen som Årets Håndværkerlærling. Ikke mindst fordi jeg gerne vil gøre min mester stolt. Jeg må sige, at det har været en noget speciel aften. Det hele er meget overvældende,« sagde Jean Valentin Pedersen.

 

HER ER VINDERNE:

Årets Anlægsgartner (0-4 ansatte): Anlægsgartner Kaj Ryom
Årets Anlægsgartner (5-9 ansatte): Pro-Anlæg
Årets Anlægsgartner (10+ ansatte): Træ & Busk
Årets BoligbyggerTræhuse: DK
Årets Brolægger: Sydkystens Brolægning & Kloak
Årets Energi Isolatør (0-4 ansatte): A-Z Isolering og Totalentreprise
Årets Energi Isolatør (5+ ansatte): Kirkebyens Tagservice
Årets Total Entreprenør (0-4 ansatte): KM Byg Valløby
Årets Total Entreprenør (5-9 ansatte): Byberg Byg Håndværkerfirma
Årets Total Entreprenør (10+ ansatte): Schier Håndværker Service
Årets Gulvmand (0-4 ansatte): Ziegler Gulvafslibning
Årets Gulvmand (5+ ansatte):Flex Gulvservice
Årets Algebehandler: Tagrens Årets Blikkenslager: Genner Blik
Årets Ejendomsservice firma: AJ Ejendomsservice
Årets Fugemand: FugeSpecialisten
Årets Glarmester: Glarmester Braestrup
Årets Kloakmester: Byrdal Kloak & Blik
Årets Låse & Sikringsfirma: Almsten Sikring
Årets Rådgiver: Energi & Boligvejledning
Årets Varmeservice firma: 8762 Andresens Bioenergi
Årets Varmepumpe firma: SMT-Varmepumper.dk
Årets Vinduespudser: Selvsving
Årets Arbejdsmiljø: Svart Byg
Årets Håndværkerlærling: Jean Valentin Pedersen, Træ & Busk
Årets El-installatør (0-4 ansatte): Nordsjællands El & Antenne
Årets El-installatør (5-9 ansatte)
Lystberg El-teknik
Årets El-installatør (10+ ansatte): Roskilde Fjordens El
Årets Maler (0-4): Det’ Maleren
Årets Maler (5-9): Schønemann & Co
Årets Maler (10+ ansatte): Midtvest Malerfirma ApS
Årets Murer (0-4): Murermester Morten Madsen
Årets Murer (5-9): Murerhuset
Årets Murer (10+ ansatte): Murermester Jimmy Jacobsen
Årets Tagdækker (0-4): Isoplasticon
Årets Tagdækker (5+ ansatte): Søften Tagrenovering
Årets Tagmaler: Byens tagrens
Årets Tømrer (0-4): E.O Tømrer & Snedker ApS
Årets Tømrer (5-9): Snedkerfirmaet Goodmanservice
Årets Tømrer (10-19): Arensbach Tømrer og Snedker
Årets Tømrer (20+ ansatte): Koed Tømrer- og Byggeforretning
Årets VVS’erS (0-4): Løkken VVS Service & Mariegaards Vvs
Årets VVS’er (5-9): Hansen & Berg Vvs
Årets VVS’er (10+ ansatte): Brdr. Fuglsang VVS

Af Jeanette Hougaard Gram

erhverv.redaktion@minby.dk

Skriv en kommentar