Skriv for at begynde søgning

NAVNE

Tre priser for fornem formidling

Have Kommunikation er hædret med guld- og sølvmedaljer for balletkampagne.

Have Kommunikation har sammen med Det Kongelige Teater vundet tre af de eftertragtede Stevie Awards, også kendt som The International Business Awards for den stort anlagte Balletfestival, der rullede over Danmark. Formålet var ikke ’bare’ at øge kendskabet til ballet i verdensklasse, men også at få danskerne til at danse med og opleve at ballet er tilgængeligt for alle. I tre måneder inden sommerens balletfestival drog balletten rundt i landet og lavede forskellige happenings og balletundervisning på sociale medier og meget andet, inden balletfestivalens mange tilbud fandt sted i juni.

To guldmedaljer blev det til for henholdsvis Best Public Relations Event og Communications or PR Campaign/Program of the Year (Arts & Entertainment) – og endelig en sølvmedalje for Best Brand Experience Event.

Kommunikation og konceptudvikling blev udført af Have Kommunikation og Det Kongelige Teater. Kampagnen indeholdt blandt andet en serie af videoer, som blev set 3,7 millioner gange, og kampagnens samlede rækkevidde estimeres til 11 millioner.

Kommunikationschef hos Det Kongelige Teater, Magnus Restofte glæder sig over samarbejdet: »Der ligger en kæmpe tilfredsstillelse i, at det ambitiøse formidlingsarbejde, som Det Kongelige Teater og Have Kommunikation planlage og eksekverede i forbindelse med Balletfestivalen, nu hyldes med anerkendte kommunikationspriser. Og når man så samtidig kan se på tal og statistikker, at vi nåede ud til en masse nysgerrige danskere og gjorde en forskel, så er det en dobbelt bonus, vi alle skal huske at nyde og bygge videre på.«

Have Kommunikation og Det Kongelige Teater vil blive hædret ved Stevie Awards i London den 20. oktober. Juryen består af prominente virksomhedsledere fra hele verden.

Af Jeanette Hougaard Gram

erhverv.redaktion@minby.dk

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *