Skriv for at begynde søgning

Seneste nyt

Tys-tys erhverv kommer frem i lyset

Logografen – eller taleskriveren – udfører verdens ældste akademiske erhverv. Med de rigtige retoriske greb kan en tale gå i hjertet på os og vi husker det, vi hører. Det har kronprinsesse Mary netop fået en pris for at have demonstreret på fremragende vis. Men også for iværksættere kan retorik gøre en positiv forskel, mener retoriker.

Havde kronprinsesse Mary mon selv skrevet den fremragende tale til Frederik? Det var et af de første spørgsmål, der trængte sig på, da klumpen i halsen endelig gik i opløsning derhjemme foran tv-skærmen, hvor det halve kongerige kiggede med, mens kronprinsesse Mary holdt tale til kronprins Frederik i anledning af hans 50-års fødselsdag. Både herhjemme, men også internationalt vakte fødselsdagstalen meget stor opmærksomhed, og i november blev kronprinsessen tildelt ’Talerprisen 2018’ af Danske Taler, en selvejende institution på Frederiksberg, som er funderet i en sjælden passion for at samle på taler. Den er stiftet af retoriker Jesper Troels Jensen, partner i firmaet Rhetor – rådgivende retorikere. Både han, Bertel Haarder og den øvrige bestyrelse kiggede sig grundigt om efter kandidater til Årets Tale 2018. Men der var ingen tvivl – kronprinsessens fejede alle andre af bordet.

Ved prisoverrækkelsen, som fandt sted på Rhetors årlige konference for taleskrivere, Logograf 2018, besvarede kronprinsessen delvist spørgsmålet om sit arbejde med talen.
»Jeg fortolker dét hun sagde sådan, at hun selv har gjort den allerstørste del af arbejdet, men som hun siger undervejs, har hun fået sparring flere steder fra i forløbet. Måske har hun ikke fået hjælp i taleskrivning i traditionel forstand, men fra nogen der ved noget om sprog og andre ting. Men jeg tror også, det gik op for hende ved prisoverrækkelsen, at det er et erhverv – taleskrivning. For det er i virkeligheden lidt hemmeligt,« siger Jesper Troels Jensen.

Og det er det uden tvivl. Da en af de dygtigste indenfor politisk taleskrivning blev opfordret til at fortælle om arbejdet som professionel taleskriver her i artiklen, blev det høfligt afvist. Taleskriveren, eller logografen som det også hedder, forventes at holde sig anonymt i kulissen.
»Det er højest mystisk. Du får aldrig at vide, hvem taleskriveren er,« siger Jesper Troels Jensen og forklarer:
»Det er det store why indenfor vores branche, men det er altså ikke anerkendt nok, at man ikke kan selv. Og det er heller ikke anerkendt at man er taleskriver.«

Retorikken gled ud
Anonymiseringen af taleskriverens job er også selvforskyldt i en vis grad, mener Jesper Troels Jensen.
For 2400 år siden var taleskrivning et meget respekteret fag, der i høj grad virkede understøttede for demokratiet, men i middelalderen blev der skruet gevaldigt op for engle og basuner. Retorikken blev for skabagtig i sine virkemidler, og den naturvidenskabelige og industrielle udvikling gav det humanistiske fag hård konkurrence. Først i 1970’erne blev retorik genindført som fag på Københavns Universitet.

»Nu breder faget sig, fordi mange har fundet ud af , at det med at kunne sige noget – det er nu ikke så dumt endda. Det er stensikkert, at det er voldsomt karrierefremmende at være dygtig til retorik,« mener Jesper Troels Jensen.
Det er ikke kun den professionelle taleskrivers skriftlige medvirken, der gemmes væk under talerstolen. Den samme form for hemmelighedskræmmeri finder man også omkring det at have angst for at stille sig op og få ordene ud af munden. Nogle forsøger at lære det, men det er lidt tabubelagt.

»Ja, det er det fordi det er noget meget personligt. Folk vil ikke indrømme det, men lader bare være med at sige noget og det bliver sådan en slags selvcensur. Der er mange dygtige mennesker, der aldrig får noget ud af al deres viden, fordi de ikke tør rejse sig op og sige noget fornuftigt. De tror, at de ikke kan, og så bliver det handlingslammende.
Nogle vil dog godt stå ved det, og det vi oplever er, at flere og flere ambitiøse ledere begynder at gå til retorik lige som man går til yoga. De kommer her en gang om måneden og når de har en vigtig tale, der skal arbejdes på.«

Ud over rampen som leder
Det er nu ikke kun ambitiøse ledere i store virksomheder, der træner retorik, fordi de kender vigtigheden at komme ud over rampen med de vigtige budskaber.
De små virksomheder, der står overfor opgaven med at overbevise omgivelserne om deres berettigelse og ’sælge’ sine budskaber rigtigt, bør også læse op på retorikken, anbefaler Jesper Troels Jensen.

»Rigtig mange iværksættere bliver aldrig til noget, fordi de ikke kan forklare andre, f.eks banken og kunder, hvad det er, de vil. Alle har vel set tv-programmet ’Løvens Hule’ og der er det oplagt for enhver, at hvis man ikke kan forklare, hvad ideen går ud på, så går det bare ikke. Derfor er det her lige så relevant for de helt små som for de store virksomheder. Behovet bliver ikke mindre når virksomheden bliver lidt større, fordi hvis chefen ikke er god til at fortælle personalet, at det er det her, vi gør – så duer det heller ikke. Så det at forklare andre mennesker, hvad ens virksomhed drejer sig om, hvad man arbejder for – det er noget, der kan få hele maskineriet til at køre meget, meget bedre.
Dem der får succes, er dem, der viser en enkel løsning på et enkelt problem. Dem der har en schweizerkniv med 127 blade i – det er ikke til at forklare eller finde ud af. Så det at finde ind til kernen, gøre det og stille sig op og vise en vej, det er centralt,« siger Jesper Troels Jensen.

facts
Om historien
Taleskrivning, eller logografi, går 2400 år tilbage og en følge af demokratiets fødsel i Athen. Alt fungerede mundtligt dengang – også retssager, hvor tiltalte selv skulle fremlægge sin sag foran en forsamling. Det betød, at nogle mennesker, der normalt aldrig havde holdt en tale, pludselig skulle stå foran folkeforsamlingen og forklare, hvad der var sket. Det var der mange af dem, der ikke evnede, og så gik de til taleskriveren, som har særlige evner for det. Dermed blev det verdens første akademiske erhverv. Advokaterne kom først 300 år senere i Rom.
Der findes cirka 300 fuldtidsbeskæftigede taleskrivere herhjemme.
Talerprisen er tidligere tildelt Helle Thorning-Schmidt og Natos generalsekretær, tidligere statsminister i Norge, Jens Stoltenberg.
Den selvejende institution Danske Taler har en ambition om at indsamle 10.000 taler i et digitalt arkiv inden for en kort årrække.
Rhetor – rådgivende retorikere er drevet af partnerne Kell Jarner Rasmussen og Jesper Troels Jensen.

Af Jeanette Hougaard Gram
erhverv.redaktion@minby

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *