Skriv for at begynde søgning

Byggeri og Byudvikling

Tyskere opkøber erhvervsejendom på Frederiksberg

Den tyske investor Deka Immobilien har købt ejendommen ’Flintholm Company House II’ fra NCC Property Development, der står bag byggeprojektet. Det er første gang i mere end 10 år, at Deka Immobilien investerer i Danmark. Ejendommen er under opførelse og vil stå klar til indflytning november 2019. Til den tid vil revisionsvirksomheden EY, der skal have kontorer i bygningen, kunne flytte ind på hele 8.256 kvadratmeter, hvilket giver plads til 640 arbejdsstationer. Ejendommen forventes at opnå en DGNB bæredygtighedscertificering af standarden guld, som blandt andet er garant for lavt energiforbrug og sundt indeklima. Samtidig har bygningen en fin beliggenhed, da der er gode muligheder for offentlig transport i området.

»Flintholm har udviklet sig til en førsteklasses beliggenhed for kontorer og nyder godt af den sublime tilgængelighed med offentlig transport fra alle dele af København, som metro og S-tog giver,« siger Kristian Axel Nielsen, direktør i Capital Markets.

 

Skriv en kommentar