Skriv for at begynde søgning

Seneste nyt

Vestegnen går sammen om at opkvalificere virksomhedernes digitale færdigheder

SEO, SEM, Analytics – hvad hander det om? Hvad skal virksomhedens hjemmeside kunne? Hvordan agerer vi på sociale medier? Sådan lyder nogle af  de spørgsmål rigtig mange virksomhedsejere- og ledere i de mindre virksomheder stiller sig selv – og nu kan få flere svar på.

Torsdag 24. januar var kickoff for en række workshops, som virksomheder på Vestegnen gratis kan tilmelde sig i de kommende måneder. Initiativet kommer fra Google som led i en indsats, Google Succes Online, der handler om at opkvalificere danske borgere og virksomheder. Det er en indsats, som indgår i regeringens Teknologipagt og som siden 2012 har materialiseret sig i kurser og workshops i samtlige af landets 98 kommuner. Alene i 2018 stod Google for digital træning af ca. 30.000 danskere, fortalte Googles direktør i danmark, Malou Aamund.

1.000 virksomheder fra Vestegnen vil i den kommende tid deltage i workshops og få konkrete færdigheder, og der har været så stor interesse for tilbuddet, at det har været nødvendigt at oprette venteliste og ekstra workshops.

Behovet er dokumenteret i en undersøgelse blandt 386 virksomheder som IVÆKST har foretaget. I rundspørgen angiver 65 pct. af virksomhederne – næsten to tredjedele – at de ikke har tilstrækkelige digitale kompetencer. Mens de største danske virksomheder typisk har ressourcerne til at udnytte deres muligheder, forholder det sig ofte anderledes med SMV’erne, som ikke i samme grad prioriterer digitale redskaber. Undersøgelsen viser, at det især er inden for onlinemarkedsføring, webanalyse og hjemmesidedesign, at mange SMV’erne har et hul at fylde ud. Det kan de altså får rettet op på nu.

Inden kick-off dagen havde en af workshop-specialisterne gennemgået deltagernes hjemmesider. Han konstaterede, at 55% af siderne ikke har tilknyttet Google Analytics og mere end hver tredje hjemmeside var ikke SSL-certificeret, altså ikke en sikker, krypteret forbindelse for brugerne.

Google Succes Online er et tilbud i samarbejde med de otte kommuner på Vestegenen: Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Albertslund, Herlev, Glostrup, Rødovre og Ishøj.

Brøndbys borgmester Kent Magelund (S), erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), Google-direktør Malou Aamund og serieiværksætter Christian Walther Øyrabø. Pressefoto 

 

 

Af Jeanette Hougaard Gram

erhverv.redaktion@minby.dk

 

 

 

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *