Skriv for at begynde søgning

Seneste nyt

ZOO vil gafle meromsætning med vilde madkoncepter

Zoologisk Have vil være kendt for mere end dyr – haven satser på at blive en gastronomisk højborg.

Gæsterne skal kunne få smag for andet end dyreoplevelser i den gamle Zoologisk Have. Det er skrevet med store bogstaver i strategiplanen af havens ledelse, og allerede i år lukker flere af havens velkendte restauranter og ZOO investerer i stedet 5,5 millioner kroner i nye madkoncepter, som er udviklet i samarbejde med Madkastellet.

Inden de to meget omtalte pandaer flytter ind i deres Bjarke Ingels-tegnede anlæg i april, åbner restauranterne Pan Pan i Pandaanlægget samt Botanika og FOLK. Her vil ZOO-gæsterne blive tilbudt et madudvalg og et -niveau, der matcher niveauet i havens pandaanlæg og Københavns øvrige restaurantscene, meddeler ZOO.

Kommerciel direktør i ZOO, Christian Higraff, glæder sig over samarbejdet med Madkastellet og forventer, at både fornyelser i haven som helhed og havens madtilbud skal få flere gennem hovedindgangen og tilmed lægge endnu flere penge i haven..

»Kun ved hele tiden at forny sig, giver du gæsterne en årsag til at komme igen og igen,« siger Christian Higraff og fortsætter:

»ZOO forventer, at vores investeringer på 5,5 millioner kroner i spiseoplevelserne kommer godt igen i form af et højere ’spend per head’ blandt gæsterne. Samlet set har vi budgetteret med en stigning på 55 pct. på salget i cafeer, kiosker og restauranter,« siger han.

Tre nye madkoncepter

Restaurant Pan Pan bliver en asiatisk-fransk bistro 140 siddepladser, hvor gæsterne spiser med direkte udsyn til pandaerne.

Botanika bliver en plantebaseret restaurant med grønne retter, kager og kaffe i orangeri-omgivelser.

FOLK bliver en klassisk, dansk restaurant i moderne mormorstil, hvor der både serveres smørrebrød og varme retter.

Navnet på restauranternes køkkenchef offentliggøres i marts.

Ud over de tre restauranter kommer Madkastellet også til at stå for ZOOs opgradering af event- og konferencedelen, som ventes at kunne omfatte op mod 1.000 arrangementer om året.

Også på det konferenceområdet forventer Zoo en fordobling af omsætningen, siger Christian Higraff til Erhverv København.

 

Af Jeanette Hougaard Gram

erhverv.redaktion@minby.dk

 

Skriv en kommentar